En tunet knallert gør det muligt at køre hurtigere end den tilladte fartgrænse. Det er både farligt og ulovligt at tune sin knallert.
Er du usikker, om dit barn kører på en tunet knallert, kan du selv "undersøge" det ved at kigge efter følgende:
Er udstødningen blå, grøn eller rød, kan du næsten være sikker på, at knallerten er tunet. Langt de fleste lovlige udstødningsrør er nemlig sorte eller sølvfarvede.
Langt de fleste lovlige luftfiltre er ikke farvestrålende. Har din søns eller datters luftfilter en iøjnefaldende farve, kører han måske rundt på en ulovlig knallert.
Hvis du vil undersøge, om knallerten kører for hurtigt, kan du sætte knallerten på støttebenet, tænde motoren og give gas. En lovlig knallert lyder lidt anstrengt, mens en ulovlig lyder voldsom og hidsig.