Er du forælder til en ung på knallert?


Forældre har stor betydning for unges adfærd i trafikken. De har også afgørende indflydelse. Derfor er det vigtigt, du tager del i processen, når dit barn begynder at køre knallert. 

Det kræver færdigheder at beherske en knallert - kendskab til regler, sikkerhedsudstyr og risikoforståelse. Færdigheder som trænes til undervisningen, når man tager et knallertkørekort. Men unge mangler erfaring og til tider mod, til at sige fra overfor vennerne.

Det kan du give dem som forældre, hvis du...

At kunne henvise til en aftale med "de strenge forældre" gør det også nemmere at sige fra overfor andre.

 

Tal sammen

Unge har brug for klare retningslinjer og hjælp til at vælge, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vis interesse og engagement for dit barns ønske om at køre knallert, og sæt gerne ord på dine bekymringer.

 

Klare aftaler

Lav klare aftale med dit barn, så det er klart, hvordan man opfører sig i enhver situation. Det kan f.eks. være altid at køre med hjelm, ikke at køre, når man har drukket og først køre på knallert, når køreprøven er bestået.

 

Følg op på aftalerne

Den bedste effekt opnås, hvis ord følges op af handling. Tydelige konsekvenser har den største effekt på unges adfærd. Aftal derfor med dit barn, hvilken konsekvens det har, hvis jeres aftale ikke overholdes.

 

Hold linjen varm

Én samtale er sjældent nok, når man har med en ung teenager at gøre. Selv om, at I er enige, skal du holde dialogen kørende. Gentag derfor jeres aftaler og konsekvenser med jævne mellemrum, ellers ryger de ud i glemslen.